tirsdag den 21. maj 2019

Træt

Jeg er simpelthen træt - bare træt!
Jeg er træt og frustreret over mit arbejde, ikke at jeg er træt AF mit arbejde, men mere det, at jeg ikke rigtig ved hvor jeg står efter sommerferien. Jeg er ansat i et vikariat frem til sommerferien, og er ikke blevet lovet noget fast. Skolen har dog slået tre stillinger op, men jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt. Jeg skal selvfølgelig søge på lige fod med alle andre, hvilket jeg også har gjort. Men hvor ville det da værefedt, hvis jeg var lidt mere sikker...

Noget andet der gør mig træt er mig selv. Jeg er træt af den manglende energi, træt af mine kostvaner, træt af min manglende form - pt. er det mest kageform, træt at veje for meget, træt af at være for blød på kroppen. Jeg er træt af altid at være opgivende, og nærmest udvikle mig til "Marlene 5 år", når det hele bliver for svært og hårdt.

En studieveninde er ved at uddanne sig til coach, og i den forbindelse skal hun bruge nogle øvekaniner, og haps den hoppede jeg lige på. Så hende skal jeg mødes med i næste uge. Det bliver lidt spændende, hvad der kommer ud af det...

Rigtig god aften derude.

Knus M.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar